Her kommer et tilbageblik på Flags Club #2 samt det 8. og sidste seminar i Flags Academy.
Nu ser vi frem mod The Rigs Festival lørdag d. 18. juni.
Flags Club #2
For en måned siden præsenterede vi en ny slags oplevelse i Esbjerg.
100 modige mennesker mødte op på en “byggeplads” og drog med på byvandring, til pop-up koncert og til sidst middag hos Sand’s Restauration.
Flags Club er vores måde at udfordre rammerne for events og udforske byens rum, mens vi præsenterer noget indhold, som er af højeste kvalitet, men surfer udenom den helt brede mainstream.
Den slags kræver et eventyrlystent publikum, og dét havde vi denne aften. Der skal lyde en stor tak til alle fremmødte for tilliden, modet og nysgerrigheden.
Vi sender også varme tanker til vores co-producenter fra Tobakken og Royal Unibrew, der leverede produktion, drikkevarer og god energi ⚡️
Foruden E. Bank Lauridsen, Esbjerg Havn (Det Gule Palæ), Pedersen Gruppen (El Puerto) og Sand’s Restauration, som lagde lokaler til 🙏
Jakob Lose (Kulturudvalgsformand), Jørgen Dieckmann Rasmussen (Byhistorisk Arkiv) og PRISMA optrådte undervejs, og alle trådene blev holdt sammen af vores fantastiske unge talenter fra Flags Academy – med kyndig vejledning fra vores stærke allierede i Volcano og Mathias Neessen.
🎥 Videoen er lavet af Julius Sønderhave
Flags Club #3 – sæsonens sidste
Sæsonens sidste Flags Club bliver som optakt til talenternes The Rigs Festival d. 18. juni på Dokken City Beach.
Der kommer en separat mail med invitation til alle medlemmer – men smid da lige datoen i kalenderen, hvis den ikke allerede ligger der.
Ikke-medlemmer kan købe plads til hele herligheden for 500 kr./stk. – tag kontakt direkte til mig, fx ved at besvare denne email 🤙
Læs mere om Flags Club medlemskab HER.
Flags Academy – sidste seminar+
Fredag d. 20. maj afholdt vi det 8. og sidste seminar i Flags Academy.
Dagens tema var ‘Økonomi’, og vi havde besøg af Rasmus Stensgaard, der gav os en indføring i generelle økonomiske principper samt fremlagde sin fabelagtige bachelor-opgave fra SDU om store sportsbegivenheders rentabilitet. Han havde fx regnet sig frem til, at den mest sandsynlige pris for EM i København sidste sommer var 50 mio.
Vi diskuterede, om vi syntes, det havde været pengene værd, og om vi ville have givet grønt lys til det, hvis vi havde siddet på Københavns Kommune… Var EM 50 mio. værd i markedsføring og kulturel værdi for byens borgere?
Platformen lagde rammer til, og vores 3 “Giv-et-år”-talenter viste rundt i deres baglomme fra det forgangne år, hvor de bl.a. har bygget et studie og istandsat sit eget kontorlokale. Opvartningen stod Platformens Madhus og Royal Unibrew for 🍔🥤
I øvrigt blev den anden planlagte eventcafé afholdt tirsdag d. 3. maj, og formatet er fanget så fint an hos talenterne, at de nu har sat en ekstra café sammen på eget initiativ 💪
The Rigs Festival – talenternes finale
Nu ser vi frem mod The Rigs Festival lørdag d. 18. juni på Dokken City Beach Bar – det bliver en kæmpe forløsning for alle involverede, og billetsalget er startet.
Hold dig opdateret i Facebook-eventet her.
KØB BILLET TIL THE RIGS FESTIVAL
Vi glæder os til at fyre sæsonens sidste kanon af sammen med en masse skønne mennesker 💥
Alt det bedste,
Tobias