Sæt dit aftryk på fremtidens flagskibe

Som talent i Flags Academy er du med til at søsætte fremtidens flagskibe i Esbjerg – samtidig med at du møder en masse ligesindede mennesker og udvikler dine kompetencer indenfor iværsktsætteri og eventproduktion.

Vores mission

Styrke unge

Vi vil styrke unge ildsjæle gennem involvering og ansvar

Flere oplevelser

Vi vil udvikle og opildne unge ildsjæle til at skabe flere oplevelser

Samle
unge

Vi vil samle byens unge ildsjæle – gennem fælles oplevelser

Hvad får du ud af Flags?

Group 26 CopyCreated with Sketch.

Mathias Svarrer

Natur/Udeliv + Kulturpolitik

“Det vigtigste er fællesskabet der er opstået, og det at så forskellige mennesker mødes og samarbejder om noget de alle er interesserede i. Det er voldsomt inspirerende og vil give bekendtskaber for livet.”

Laura Pallesen

Musik + Event & Festival

“Jeg synes det har givet mig et virkelig godt indblik i hvad Esbjerg har at byde på, indenfor kultur og event. Og så synes jeg at jeg har fået nogle gode relationer, og et trygt rum at lære i.”

Group 26 CopyCreated with Sketch.
Group 26 Copy 2Created with Sketch.

Katrine Sandvad Johannsen

Musik + Kulturpolitik

“Jeg synes det bedste ved flags er sammensætningen af skønne folk og oplæggene fra de forskellige oplægsholdere.”

Peter Schmidt

Musik + Sport + Natur/Udeliv

“Den bedst oplevelse har været det helt vildt fede fællesskab vi har fået igennem de forskellige møder og så alt den erfaring vi har kunnet dele med hinanden.”

Group 26 CopyCreated with Sketch.

Flags er for dig

Flags er for dig, med noget på hjerte og ild i øjnene. Dig med kultur i blodet og en iværksætter i maven. For dig, der savner et fællesskab at dele din energi med. Dig, der vil forbløffes, inspireres og udfordres. Flags er for dig, der drømmer stort og tænker ud af boksen. Dig, der vil drive passion til profession. Flags er for dig, der tør gribe chancen, når den byder sig – og her er en enestående mulighed. Vær med til at forme fremtidens flagskibe i Esbjerg

et særligt netværk for ligesindede

Først og fremmest bliver du en del af et hold fyldt med ligesindede unge ildsjæle. Gennem programmets seminarer, styregrupper og jeres fælles Flag event knytter I et fuldstændigt enestående bånd, og kan komme hinanden tilgode i alverdens projekter.

 

I løbet af året møder I en masse nøglespillere fra det lokale og nationale kulturliv, når vi er rundt og hilse på byens venues, får besøg af oplægsholdere og I tildeles en mentor.

 

Trådene bindes sammen i det vi kalder Flags Club – en eventserie kun for medlemmer, som I er garanteret en plads ved bordet til., og forventes at være med til at afvikle. Her deltager også relevante virksomheder med en særlig interesse i Esbjergs kulturliv.

 

Group 26 Copy 2Created with Sketch.

3 spor at følge

Kompetencer

Det er i samspillet mellem teori og praktisk erfaring, at de fleste mennesker styrker sine kompetencer allermest – derfor beskæftiger vi os med begge dele på Flags Academy.  Vi vægter inspiration højere end faglitteratur, men giver dig også konkrete værktøjer til event- og projektstyring med i rygsækken. Sammen finpudser vi alle indtrykkene ude i felten, når vi springer ud i nogle afviklinger undervejs.

Netværk, netværk, netværk. Man kan aldrig kende for mange mennesker,  og man bliver altid bedre af, at få hjælp af dygtige mennesker. Derfor spiller relationer en helt central rolle i Flags Academy og hele idéen bag. Først og fremmest mellem dig og de øvrige talenter på holdet, som får et unikt bånd. Dernæst til venues, mentorer og oplægsholdere – samt erhvervslivet, der engagerer sig i projektet.

Det hele ender med et brag, når I afvikler Flag eventet medio juni 2022. Sammen bevæger vi os fra den spæde idé til et værdisæt, måske ligefrem koncept. Der skal bookes indhold, planlægges produktion og selvfølgelig sættes nogle rammer for eventet. Der skal markedsføres, sælges og finansieres. Ja, i det hele taget spilles på alle strengene for at producere et event.

4 Rum at træde ind i

Group 36Created with Sketch.

Seminarer

Seminarerne består af inspirerende og fagligt relevante oplæg fra både "rockstjerner" og mere nørdede eksperter. Vi berører de mest relevante tematikker for event produktion, og bruger også tid på workshops og gruppearbejde med jeres Flag event.

Group 35Created with Sketch.

Styregrupper

Du er selv med til at bestemme, hvilken styregruppe, du gerne vil være en del af. Brænder du for "Booking & Produktion" eller måske "Venue & Atmosfære"? Styregrupperne mødes hver for sig, og samler trådene i et "Sekretariat" med repræsentanter fra hver gruppe.

Group 24Created with Sketch.

Mentoring

Vi matcher dig med en mentorgruppe på holdet og en mentor fra øverste hylde i oplevelsesbranchen. Her får du mulighed for at rådføre dig om egne projekter, din rolle i Flag eventet eller blot generelle erfaringer fra dygtige mennesker, der har været i dine sko en gang.

Group 4Created with Sketch.

Afviklinger

Man kan forberede meget hjemmefra, men før eller siden åbner dørene for artister, partnere, publikum og den generelle omverden. Der skal afvikles - og dét er en helt særlig disciplin, som vi selvfølgelig også skal igennem sammen.

I dine sko

Tobias Kippenberger er én af drivkrafterne bag Flags, og her kan du høre ham fortælle nogle af sine tanker bag projektet. Hvad savnede han selv, da han voksede op i Esbjerg? Og hvad kan man forvente som talent på holdet?

Please accept [renew_consent]%cookie_types[/renew_consent] cookies to watch this video.
Group 6 CopyCreated with Sketch.

Nysgerrig?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvis du vil holdes informeret om vores aktiviteter